Tilbageblik

PRINT
TILBAGEBLIK

Jeg ser på et billede af mig selv som lille hvor jeg har en blå strikket bluse på med blå gammeldags knapper i som jeg ved min mor har brugt mange timer på at lave.

Jeg ved min far hver morgen er cyklet af sted til cigarfabrikken min mor har kysset ham farvel og han er kommet hjem igen på sin gammeldags, sorte cykel med en temmelig lille løn og i mens har min mor gået hjemme og holdt liv i kakkelovnen varmet vand på gas-vandvarmeren syet fars aflagte tøj om så vi børn kunne bruge det igen og igen og når hendes børn er kommet grædende hjem fra skole fordi de er blevet drillet eller fordi de ikke turde ryge og de holdt af disse forældre som altid turde vise, at de holdt af deres børn, så trøstede hun dem og hvis det havde været rigtigt slemt og børnene havde fået tøjet revet itu og skrammer så syede hun tøjet mens hun græd eller bare fortvivlede fordi de børn var centrum i hendes verden de skulle opleve en bedre barndom end hendes egen som hun endnu havde men af de skulle mærke, de blev elsket hvad hun aldrig selv havde prøvet Og hendes børn havde kunnet mærke det hun havde gjort alt, hvad hun kunne og ofret sig selv men nu var hun nødt at overgive os til skolen til verden udenfor og hun kunne mærke at ondskaben alligevel fandt ind til næste generation at arvesynden krævede sin ret så var det ligesom hendes fundament skælvede hendes livsgrundlag blev usikkert når hun så den lille, sunde, glade dreng og den lille sunde, glade pige stå i døren og græde Det var ikke kun moderen det var også faderen der havde disse små mennesker som centrum i tilværelsen det var ham bare ikke forundt at vise sine følelser så direkte men han passede sit arbejde drak ikke øl kyssede sin kone, når han kom hjem hjalp med opvasken og tog os med ud i skoven eller byggede en drage det var ham bare ikke forundt at bruge ordet kærlighed men han forstod at udøve den måske forstod han ikke at sanse den selv endnu i dag ved jeg det ikke men den virkede.

Nu i dag er den lille lyshårede dreng som legede i en høstak med moderen ved sin side og faderen bag kameraet mens storesøsteren flettede en blomsterkrans blevet meget ældre og har forlist en del parforhold opgivet et solidt job og et spændende job og et frit job som gav noget mere i løn

end faderen tjente efter tredive års tro tjeneste og den lille, sunde lyshårede dreng har drukket en masse øl og snaps og fyret en fed og flere og forsøgt at tage sit eget liv flere gange Igennem det hele har de været gode venner hele familien men i dag sidder faderen og moderen alene i en lejlighed der er alt for stor

Deres livsopgave var at give et lykkeligt liv til to børn hvoraf i hvert fald den ene ofte har ønsket at han aldrig var blevet født Deres livsopgave er forbi men livet er det ikke så nu siger de sikke stille her er og ser på hinanden Børnene kan klare sig selv de viser det gang på gang det er kun naturligt og glædeligt men måske ligevel en hån

Sikke stille her er nu kan de rigt lære hinanden at kende og det gør de så og det viser sig at de i grunden er meget forskellige så de får deres konflikter og kriser slider på hinanden gør livet utåleligt for hinanden bruger hinandens energi på ingenting kan ikke tale med nogen om det kan ikke se hvordan de skulle få det bedre sammen og kan heller ikke se hvordan de skulle få det bedre hver for sig i den alder

Alt imens sidder den lille lyshårede dreng som engang bandt dem sammen fordi de troede, de kunne skabe en bedre verden for ham end den de selv havde haft og han skriver at han ville ønske han aldrig var blevet født.

– Jørgen Frank