Den gale i tårnet

Af Peer Lund

De havde spærret den gale inde øverst i det høje tårn, så nu sad han der og råbte mod alle verdenshjørner. Men vinden bar hans stemme bort, så ingen på jorden hørte, hvad han råbte. Og som tiden gik, havde alle glemt, at han sad der. Ikke engang, når han var rigtig arrig og spyttede og spruttede, kunne de mærke det fjerneste – for hans mundvand forsvandt som dug for solen.

År efter, da en arkivar ved byens arkivvæsen bladrede byens dagbog igennem, stødte han på en lille notits. På side 328 i den kæmpestore bog læste han følgende med stor forbavselse: ”På denne herrens dag blev den gale mand, trods mange advarsler om at dæmpe sig, indsat i vor bys høje tårn. Må, som det blev ham oplæst, ikke komme ned, førend han er kommet på bedre tanker.”

Nu var der på samme tid en muskuløs mand i byen, som havde sat sig for at bryde alle rekorder. En sand jernbjergmand var han. Ingen havde før ham besteget det 754 meter høje tårn. Og slet ingen havde haft et andet menneske på ryggen. En 47 kilogram tung kvindelig psykolog meldte sig, for som hun sagde, ville hun prøve at få den gale i tale – og for øvrigt kom hun aldrig nogen steder.

En større sammenstimlen af børn og voksne og pænt mange nysgerrige så psykologen hage og presse sig fast og tage jernmanden i et dødsforagtende favntag. Der lød et gisp fra hende og lidt flere fra folkemængden. Og så gik det opad. Lodret, ikke ulig en salamander på gummisugekopper. Adræt, vævert og gymnastisk som en kolibri på speed. Efter en halv time var de så små som to sammensmeltede punktummer.

Folkemængden satte kikkerter for øjnene og fulgte de to med åbne munde. Jernmanden løftede psykologen af øverst, og han takkede nej til at blive. For, som han sagde, ville han gerne hjem og talte ikke med folk, der ikke var ved deres fulde fem.

Umiddelbart kunne psykologen ikke se den gale mand. Men se – der hvor tårnet rundede, sad han ved et lille bord og nød et måltid. Syv ravne havde dagligt sørget for at komme flyvende med mad til den gale. Små lærredsposer med lidt ris og hakket stegt lever. En skade havde bragt kaffe i en fin utroligt skinnende kande. Alle disse hjælpere blev nu pludselig skræmte, da psykologen kom rundt om hjørnet, de flaksede op og fløj i den gale retning.